Škoda Nørresundby

Skoda er klar til næste store cykelløb

Klapsalverne af Jonas Vingegaard har kun fortonet sig, inden Škoda Danmark igen sender en kortege af elbiler på vejen i cykelsportens tjeneste. Som altid sponserer Škoda Danmark PostNord Danmark Rundt med biler og den grønne pointtrøje.

Det var Škoda Danmark, som igen i år hentede Tour de France-vinder Jonas Vingegaard hjem i privatfly til nationens hyldest og kørte paradekørsel for ham med en Enyaq Coupé specialombygget til cabriolet.

Samme elbilmodel fra Škoda – dog med panoramaglastaget intakt – kan man også opleve i front af årets Postnord Danmark Rundt, som starter i dag i Aalborg og slutter lørdag 19. august i Helsingør.

De i alt tre Enyaq Coupé i kortegen er en del af de 33 Enyaq Coupé, Enyaq Premium og Octavia Combi, som Škoda Danmark sponserer årets PostNord Danmark rundt med, når de 140 ryttere fordelt på 20 hold tilbagelægger de i alt 737 km.

Undervejs kæmper rytterne bl.a. om den grønne pointtrøje, som Škoda Danmark ligeledes sponserer. Den bæres af rytteren, der har vundet flest point – både ved Škoda-pointspurterne undervejs og ved de fem etapers afslutning.

Škoda støtter høj som lav

PostNord Danmark Rundt er Danmarks største etapeløb, men Škoda Danmark støtter ikke kun eliten – der bliver også tænkt på næste generation af potentielle cykelryttere. Škoda Danmark arrangerer nemlig Škoda BørneTour, der er et børnecykelløb for nybegyndere i alderen 3-15 år, som skaber cykelglæde i børnehøjde.

Škoda BørneTour har med succes kørt siden foråret på korte og sikre rundstrækninger i 15 byer over hele landet og fortsætter i august og september med yderligere otte værtsbyer. Senest blev BørneTour afviklet i Roskilde, hvor Mads Pedersen kom forbi og skrev autografer.

Škoda elsker cykelsport

Škodas passion for cykling går tilbage til starten af virksomhedens historie. Boghandleren Václav Klement og smeden Václav Laurin var begge begejstrede for cykler, så i 1895 begyndte de først at reparere og siden at producere dem i Mladá Boleslav – 10 år inden deres første bil kom på gaden.

Selvom man i dag kender Škoda for fire hjul, er kærligheden til de tohjulede intakt. I år var det 20. gang, at Škoda var hovedsponsor af Tour de France, og det er 11. gang, at Škoda Danmark sponserer PostNord Danmark Rundt.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk